Fitness trampolin

En fitness trampolin er god, hvis du trænger til at få bevæget kroppen og komme i form. Herunder ser du de 3 mest populære fitness trampoliner på markedet.

Trampolin 1 m med håndtag

God til begynderen
  • Berg trampolin

Fitness Trampolin 1 Meter

Bedst til prisen
  • Berg trampolin

Trampolin 122 cm (Kan foldes)

Lidt større
  • Berg trampolin

Fitness er mere populært end nogensinde før. Motionsglade danskere løber, danser og styrketræner for at holde kroppen fit og spændstig. Men hvad hvis du kunne få konditionen fra løb, glæden fra dans og stærke muskler med bare én træningsform?

Det kan du med en fitness trampolin. Trampoliner er ikke kun forbeholdt børn - den henvender sig til alle barnlige sjæle. En trampolin vækker barnet i dig og giver dig straks lyst til at prøve dine spring af.

Over de senere år er en fitness trampolin blevet et populært redskab til træning, og ”Jumping fitness” er en stor trend i mange fitnesscentre landet over. Her kan du gå på holdtræninger som andre motionsformer, hvor hver deltager er udstyret med en lille trampolin med et langt håndtag som støtte. Og så er det ellers bare at hoppe derudaf til lyden af tempofyldt musik.

Jumping fitness er et miks mellem hurtige og langsomme hop, forskellige trin og sprint – og det er en træningsform, der egner sig til alle aldre. Med en fitness trampolin får du pulsen i vejret, mens du bruger hele kroppen. Se, hvordan ”jumping fitness” ser ud herunder.

Video: Jumping Fitness

Se her, hvordan det ser ud, når der bliver givet fuld gas på fitness trampolinen til Jumping Fitness.

Derfor er en fitness trampolin en god idé

træning på trampolinOvervejer du at anskaffe dig en fitness trampolin? Så er der masser af gode grunde til at gøre det. Fordelene ved den er:

  • at du får motion på en sjov måde – du bliver glad af at hoppe. På den måde er der større sandsynlighed for, at du er vedholdende omkring din træning og fastholder dine træningsrytmer.
  • at det er en effektiv træningsform, fordi du træner hele kroppen på én gang. Både baller, core og lår og arme får en tur.
  • at den giver dig mulighed for stor variation i din træning, fordi du kan lave mange forskellige øvelser.
  • at træningsformen stimulerer kredsløbet og giver et bedre stofskifte og øget sundhed.
  • at den styrker din motorik og forbedrer din kondition.
  • at det er en skønsom form for træning. Kroppen får ikke samme stød, som step og løb giver. Det elastiske underlag gør det behageligt for kroppen at udføre øvelserne, så leddene ikke lider overlast.
  • at den ikke fylder meget, og du kan derfor hoppe på den de fleste steder.

Hvordan vælger jeg den rette træningstrampolin?

Det kan være svært at vælge den rigtige træningstrampolin, hvis du er blevet lun på tanken om at hoppe dig i god form og få en styrket krop. Når du skal vælge en trampolin til træning, skal du først og fremmest overveje dit behov. Spørg dig selv om, hvor meget du kommer til at bruge den. Er det næsten hver dag eller kun et par gange i ugen? Du skal også vælge trampolinen ud fra, hvor meget plads du har i dit hjem. Træningstrampoliner kommer typisk i to størrelser – 100 cm og 122 cm. Hvis du bor småt, er det formentlig mest optimalt med den mindste variant, så trampolinen ikke tager så meget plads. Din egen kropsstørrelse spiller naturligvis også ind på valget af motionstrampolinens størrelse.

Dertil kan du få træningstrampoliner med og uden håndtag. Og hvad skal du så vælge her? En trampolin er i sig selv et effektivt redskab til at træne samt at forbedre motorik og balance. Men hvis du i forvejen har en dårlig balance, bør du anskaffe dig en udgave med et håndtag, så du kan støtte dig til det under din hoppetræning. Ellers bliver det hurtigt svært at få hoppene og teknikken til at køre optimalt.

Har du derimod en virkelig god balance i forvejen, kan en træningstrampolin uden håndtag være det rigtige valg for dig. For uden håndtaget er du tvunget til helt selv at bruge hele kroppen for at holde balancen. Og på den måde kan det være en endnu mere effektiv motionsform.

Derfor er en trampolin med håndtag et godt redskab for nybegyndere. Men det er også en god hjælp til eksempelvis ældre, der risikerer at blive svimle under hård træning.

Træningstrampolin fra Abilica – 100 cm

fitness trampolin abilica 1 meterMed denne træningstrampolin får du et smart, mindre træningsredskab, der forbedrer din motorik og balancesans samt styrker din koordinationsevne og dine muskler. Trampolinen fylder ikke mere end 1 meter i diameter og kan derfor stå i selv mindre hjem.

Trampolinen har en højde på 20 cm og en kantpude, der er ca. 15 i bredden. Kantpolstringen er tyk, så du ikke rammer fjedrene, der består af et system på hele 36 fjedre. De sikrer en god affjedring, så springene føles behagelige. De 6 gummifødder sørger for, at den står solidt fast på gulvet, når du hopper løs, mens den slidstærke dug holder til mange træningssessioner på trampolinen.

På trampolinen kan du få motion på en sjov måde. Du kan både bruge den til at forbedre din kondition, så du eksempelvis har overskud til at gennemføre et halv- eller helmaraton, men du kan også bruge den til at træne specifikt til ugen på ski.

Takket være det elastiske underlag bliver din krop tvunget til at skærpe sin evne til at balancere. Og det kan du nyde godt af, når du står på pisten og skal afværge fald. På den måde er du i god træning, så du undgår skiskader.

Motionstrampolin med håndtag – 100 cm

fitness trampolin med håndtag – 100 cmDu kan hoppe dig til stærke muskler og en forbedret kondition med denne motionstrampolin. Den er udstyret med et håndtag, så du hele tiden har støtte og ikke risikere at miste balance og falde. Håndtaget er fleksibelt og justerbart, og det betyder, at du kan tilpasse det nøjagtigt til dig. Det kan justere til højden mellem 117-127 cm.

Denne fitness trampolin med håndtag kan derfor bruges af både store og små, unge og gamle. Og med en højde på 30 cm og en diameter på 100 cm kan den stå i selv små hjem.

Stellet er udført i robust stål, så du er sikker på at have din motionstrampolin mange år frem. Når du hopper og træner hårdt, er det vigtigt, at trampolinen står helt fast – og det sørger de 6 gummiben for, at den gør, så den ikke skrider under dig.

Den lille trampolin vejer på trods af det slidstærke stålstel kun 8 kg, så du kan flytte den rundt i de forskellige rum. Den har en maksimum bæreevne på 100 kg.

Fitness trampolin InSportline – 122 cm

Fitness trampolin InSportline – 122 cmNu bliver det ikke lettere at træne inden døre på en sjov og effektiv måde. Med denne fitness trampolin kan du hurtigt og enkelt flytte din træning rundt i hjemmet. Trampolinen kan nemlig foldes sammen, så den næsten ingenting fylder, og du kan derfor gemme den væk under sengen eller i skabet, hvis du ikke vil have den til at stå fremme. Du kan også tage den med ud på terrassen, hvis det er godt vejr, og træne under solens stråler.

Trampolintræning giver dig øget blodcirkulation, stærkere muskler og en forbedret motorik, balance og kondition. Og det er en motionsform, der både giver glæde og resultater.

Fitness trampolinen måler 1,22 m i diameter og er udstyret med 6 ben på gummifødder, så du er sikret et fast godt underlag, der bliver der, selv når du hopper til.

Trampolindugen er lavet i et slidstærkt materiale, som har mange træningspas i sig. Og kanten er solidt polstret, så du ikke rammer fjedrene.