/Trampolin tilbehør
Trampolin tilbehør 2017-10-05T15:11:24+00:00

Trampolin tilbehør

Herunder finder du alt trampolin tilbehør der findes. Trampolin tilbehør er med til at øge hoppeglæden, men også sikkerheden for børn. Beskyt din trampolin med dårligt vejr. 

Med det rigtige trampolin tilbehør bliver det mere holdbart, sikkert og sjovere at hoppe. Du kan som udgangspunkt bruge din trampolin med det samme, men med lidt ekstra udstyr bliver oplevelsen bedre. Hvis dine børn hopper, kan tilbehør til din trampolin være en god investering, fordi du med det kan være sikker på, at sikkerheden er i top – og på den måde kan du trygt lade børnene hoppe uden opsyn. Her bør du som minimum anskaffe dig et beskyttelsesnet, hvis du vil være sikker på, at skader ikke skal ødelægge glæden ved at hoppe.

Samtidig vil trampolin tilbehør også hjælpe med at holde din trampolin i god stand. Både et cover til din trampolin, stormsikring og nye fjedre vil sikre, at den holder sig som ny, så den altid er optimal at hoppe på for hele familien.

Herunder viser vi dig alt trampolin tilbehør, du bør overveje.

Sikkerhedsnet til trampolinen

trampolin tilbehør - sikkerhedsnetNår der hoppes på trampolin, kan det ofte gå vildt for sig. Særligt hvis der er flere på trampolinen ad gangen, og der går konkurrence i den. Hvis du vil anskaffe dig en trampolin, bør du også tilkøbe et beskyttelsesnet, hvis det ikke allerede følger med. Særligt på store trampoliner beregnet til brug i haven er der langt ned til jorden. Og her beskytter nettet effektivt mod skader, fordi du ikke kan falde ned af trampolinen, så du slår dig og i værste tilfælde brækker nogle knogler. Det er derfor en god idé at investere i et net, der forhindrer brækkede lemmer.

Sørg for at købe et sikkerhedsnet i god kvalitet – holdbarheden, materialet og konstruktionen af nettet kan på billige varianter være af ringe kvalitet. Så køb et stærkt sikkerhedsnet i første omgang.

Cover til trampolin

En trampolin i haven udsættes for meget vind og vejr. Og derfor kan den hurtigt blive medtaget, hvis du ikke beskytter den. Med et cover som tilbehør til din trampolin kan du effektivt beskytte mod slid. Et trampolin cover er lavet i et enkelt, men slidstærkt materiale, som er let og hurtigt at trække over trampolinen efter endt brug – og ligeledes nemt at trække af, når der skal hoppes igen.

På trampolin coveret er der lavet små huller, så vandet ledes ud, og trampolinen ikke står badet i vand. På den måde tager ramme og fjedre ikke skade. Med coveret kan du således beskytte din trampolin mod hårde vejrforhold, så levetiden øges markant.

Stormsikring af trampolin

trampolin tilbehør - forankringssætI Danmark er særligt efteråret plaget af voldsomme storme, som kaster tagsten, havemøbler og andet rundt. Det stiller krav til sikkerheden, hvis du har en trampolin i haven. Den store dug, der er trukket over en lettere stativopbygning, risikerer at blive taget af et kraftigt stormvejr. Din trampolin kan i blæsevejr havne de mest uheldige steder. En trampolin på afveje kan ende i en dyr regning, hvis den flyver ind i eksempelvis en bil.

Derfor er den bedste og billigste løsning for dig at anskaffe tilbehør til din trampolin, der sikrer dig mod storm. Dette tilbehør er kaldet et stormsikringssæt, som består af spændebånd til at spænde på rammen øverst og nederst. Det sætter du fast til jorden med de specialdesignede stormpløkker, der følger med sættet. Benene fæstnes til jorden, så vinden ikke har let ved at tage fat.

Sættet består af 4 pløkker og spændebånd. Har din trampolin derfor flere ben, bør du investere i to sæt, så alle ben er fastspændt jorden.

Kantpude til trampolin

Hvis din trampolin ikke allerede er udstyret med en kantpude i god kvalitet, eller hvis din kantpude er gået i stykker, kan du købe en ny. Hvis kantpuden på din gamle trampolin mangler, bør du for sikkerhedens skyld anskaffe en ny. En kantpude til trampolinen er nemlig vigtig, fordi den øger hopperens sikkerhed markant. Med puden risikerer børn og voksne ikke at få fastklemt arme, ben, hoved og andre lemmer mellem fjedrene på trampolinen.

Er du på jagt efter en ny kantpude, kan det betale sig at købe en i god kvalitet. En pude med en kraftig presenning på begge sider sikrer, at du kan beholde kantpuden i lang tid, så du ikke er nødt til at investere i et nyt i tide og utide. Desuden er fordelen ved en kvalitetspude, at skummet indeni er lavet af en lukket cellestruktur. Det betyder, at fyldet ikke suger vand – og derfor mørner presenningen ikke.

Stige til trampolinen

En stige kan være brugbart tilbehør til din trampolin, hvis du har mindre børn, der hopper på den. Med trampolinstigen kan mindre børn komme op og ned af trampolinen uden at skulle risikere skader ved at hoppe op på den.

Det samme gælder, hvis ældre folk skal hoppe på den. Ligesom med mindre børn kan motorikken af og til svigte, og kræfterne er ikke de samme som hos større børn og unge, og derfor er en stige også en god idé, hvis du har ældre familiemedlemmer, der ønsker at motionere på en sjov måde på trampolinen.

Fjedre

En trampolin er naturligvis altid udstyret med fjedre – det er jo dem, der holder springdugen fastspændt til rammen. Alligevel kan nye fjedre være en god idé at erstatte med de gamle, hvis de er blevet rustne. Det kan også være at de gamle fjedre ikke er stramme nok, og så kræver det også en udskiftning til nye, stramme fjedre for at bevare sikkerheden på trampolinen.

Løse fjedre nedsætter ikke bare sikkerheden, det gør også hoppeoplevelsen ringere. Stramme trampolinfjedre giver nemlig øget kontrol og kraft i hoppene – og derfor får du det optimale ud af din trampolin med friske fjedre.