Trampolinparker i Danmark
Du tager fejl, hvis du tror, at man absolut skal sætte kursen mod udlandet, hvis man skal besøge en trampolinpark. Der findes nemlig masser af danske trampolinparker; faktisk nogle ganske besøgsværdige af slagsen. I denne guide kan du blive meget klogere på, hvilke trampolinparker der findes rundt omkring i landet. Måske findes der også en trampolinpark nær dig. Århus, København og Odense er de byer, som byder på allerflest trampolinparker.
Antallet af trampolinparker i Danmark er stødt stigende, hvilket i den grad vækker glæde hos landets mange børn og forældre. Der er nemlig ikke noget sjovere end at besøge en trampolinpark. Her er der nemlig garanti for mange timers underholdning og leg med venner og familie.
Trampolinparken er blevet et populært alternativ til både svømmehallen, det klassiske legeland og forlystelsesparker. Dine børn vil helt sikkert også elske at besøge en trampolinpark. Det er i øvrigt en aktivitet, som de fleste har råd til at betale.
Rush Trampolinpark i Århus
Rush Trampolinpark Århus er en af de trampolinparker, som man bør kende til, hvis man er bosat i den østjyske del af landet. Der er nemlig tale om landets sjoveste trampolinpark for både børn og voksne. Parken er spækket med trampoliner på både gulve og vægge – og byder desuden også på mange andre sjove aktiviteter.
Rush Trampolinpark Århus holder som udgangspunkt åbent 6 dage om ugen – fra tirsdag til søndag. Dog har man fra parkens side valgt at udvide åbningstiderne i sommerferien, så børnefamilier kan besøge parken alle ugens dage. Så ved du også, hvad du og dine børn skal lave i sommerferien.
Rush findes foruden i Århus også i Californien, Helsinki, Oslo, Georgia og mange andre byer rundt omkring i verden. Rush er nemlig en international kæde, som kun er blevet større siden grundlæggelsen. Kæden har nu også fundet vej til Danmark, hvor interessen er stor.
Adresse: Søren Nymarks Vej 8F-G, 8270 Højbjerg
Pris: Fra 50 kr. (prisen afhænger af barnets alder og antal timer)
E-mailadresse: aarhus@rushdanmark.dk
Mere info: Besøg hjemmesiden her
Xjump Trampolinpark i Skovlunde, Kolding og Amager
Xjump er også et af de navne, man vil støde på, hvis man søger efter danske trampolinparker. Xjump har nemlig etableret sig i tre danske byer bestående af henholdsvis Skovlunde, Kolding og Amager. Der skulle dermed være gode muligheder for at finde en park nær dig.
Xjump garanterer masser af underholdning og sjove aktiviteter såsom xJumpfri, xFit, xParty, xHøvding og meget andet. Du kan læse alt om de forskellige aktiviteter på deres hjemmeside. Her finder du også praktiske informationer mht. ansvarsfraskrivelse, lokationer, booking og meget mere.
Xjump opfordrer dig til at booke på forhånd, så du ikke risikerer at køre forgæves. Du kan nemt og hurtigt vælge by og foretage en booking via hjemmesiden. Læs evt. også sikkerhedsreglerne, før du sætter kursen mod den nærmeste park.
Adresse: Mileparken 10, 2740 Skovlunde / C F Tietgens Vej 10 A, 6000 Kolding / Raffinaderivej 10, 2300 Kbh S
Pris: Fra 60 kr. (prisen afhænger af barnets alder og antal timer)
E-mailadresse: info.skovlunde@xjump.dk / annemette@xjump.dk / info.amager@xjump.dk
Mere info: Besøg hjemmesiden her
Trampolinpark og Legeland Viborg
Trampolinpark og Legeland Viborg er et populært valg for midtjyske børnefamilier, som ønsker en sjov og hyggelig dag i en nærliggende park. Den midtjyske trampolinpark oplyser, at de har kapacitet til 40 personer i trampolinparken ad gangen. Parken er også for voksne – dog med en maksimum personvægt på 130 kg. Det er hverken tilladt at kravle, ligge eller sidde på trampolinerne; naturligvis af sikkerhedsmæssige årsager.
Trampolinpark og Legeland Viborg er en mindre park, som normalt kun holder åbent i weekenden, fra fredag til søndag. Dog byder parken på udvidede åbningstider i skolernes ferier. Det er en god idé at booke tid på forhånd, da der ofte er mange gæster i weekenden. Betalingen foregår som hovedregel ved ankomsten.
Det er værd at nævne, at trampolinparken ikke er en del af heldagsbilletten. Denne ydelse skal tilkøbes – vælg mellem én eller to timer.
Adresse: Gyldenrisvej 9, 8800 Viborg
Pris: Fra 50 (+20) kr. (prisen afhænger af antal timer)
E-mailadresse: info@legelandviborg.dk
Mere info: Besøg hjemmesiden her
Airtrix Trampolinpark på Østerbro
Googler du trampolinparker i Danmark, vil du formentlig også falde over Airtrix Trampolinpark på Østerbro, som trods alt er en af de sjoveste trampolinparker i København. Airtrix slår sig faktisk på at være Skandinaviens største klatre- og trampolinpark. Det er i sig selv en ret flot bedrift.
Airtrix Trampolin Østerbro er stedet, hvor man kan slå sig løs blandt tusindvis af kvadratmeter fyldt med trampoliner. Der er dog tale om alt andet end en gennemsnitlig trampolinpark. På de veludviklede trampoliner er det blandt andet muligt at spille basketball, wipeout og dodgeball, som er nogle af de mest populære aktiviteter blandt børn og unge. Her er der absolut ingen risiko for, at dine børn kommer til at kede sig.
Airtrix er bestemt et besøg værd; det vil de fleste gæster kunne nikke genkendende til.
Adresse: Kattegatvej 4, 2150 Nordhavn
Pris: Fra 50 kr. (prisen afhænger af barnets alder og antal timer)
E-mailadresse: nordhavn@airtrix.dk
Mere info: Besøg hjemmesiden her
Baboon City i Herning
Så er vi tilbage i det midtjyske – denne gang i Herning.
Baboon City i Herning skilter med, at de byder på et stort hoppeland med en kæmpe trampolinpark. Her er der dannet de perfekte rammer for hele familien.
Foruden de mange trampoliner er parken fyldt med hoppepuder, teamtrack aktiviteter, tarzanbaner og meget andet. Med så mange muligheder for leg og underholdning kan det næsten kun blive en god oplevelse. Parken er tilegnet både små og store børnefamilier samt institutioner. Der er mulighed for at opnå mængderabat, hvis man ankommer som en større gruppe. Læs mere om det online.
Baboon City i Herning byder også på mad og drikke, hvorfor det ikke er nødvendigt at medbringe det hjemmefra.
Adresse: Åkirkebyvej 10, 7400 Herning
Pris: Fra 64 kr. (prisen afhænger af barnets alder og antal timer)
E-mailadresse: contact@babooncity.dk
Mere info: Besøg hjemmesiden her
Jumpingfun i Odense
Jumpingfun Odense lever bestemt op til sit navn; det er nemlig hylende morsomt at lege i denne fynske park. Parken har gennem tiden dannet rammerne for mange arrangementer – blandt andet børnefødselsdage. Du kan finde de mange fødselsdagspakker på deres hjemmeside, hvis du gerne vil arrangere en mindeværdig fødselsdag for din søn eller datter.
Trampolinparken indeholder også en stor café, hvor man kan købe stort set alt, hvad hjertet begærer inden for mad, drikke og snacks. Her kan forældrene sidde og nyde en kop kaffe, mens de nyder synet af deres børn have det sjovt. Menukortet består blandt andet af pommesfritter, hotdogs, pizzaer, pastasalat, sodavand, kaffe, energidrik og meget mere.
Adresse: Edisonsvej 9-11, 5000 Odense C
Pris: Fra 60 kr. (prisen afhænger af antal timer)
E-mailadresse: info@jumpingfun.dk
Mere info: Besøg hjemmesiden her
CityJump i Varde
På listen over de bedste trampolinparker i Danmark finder man også CityJump i Varde. Det er godt nok ikke en af de største parker i landet, men den er ikke desto mindre et besøg værd.
CityJump tilbyder lige nu over 1000 kvadratmeter trampoliner på gulv og væg samt diverse aktiviteter. CityJump har endvidere været så flinke at indrette et behageligt loungeområde, hvor forældrene kan slappe af og nyde en kop kaffe. Loungeområdet byder på gratis wifi og mulighed for at købe mad og drikke. Det er tilladt at medbringe egne mad og drikkevarer.
Adresse: Borgpladsen 7A, 6800 Varde
Pris: Fra 90 kr. (prisen afhænger af antal timer)
E-mailadresse: info@cityjump.dk
Mere info: Besøg hjemmesiden her